Klumme i Metroxpres april 2002
Det var hjerteskærende at se tv-programmet forleden om omskæring af piger i Sverige. Det var især svenske småpiger af somalisk oprindelse, der blev mishandlet på denne måde, men også f.eks. piger, hvis forældre kommer fra Egypten.
Journalisten havde fat i læger, imamer, mødre – og unge kvinder, der som 8-10-årige var blevet sendt til Afrika for at få foretaget det invaliderende og til tider livsfarlige indgreb, der for al fremtid skal fjerne deres glæde og lyst og sikre, at de aldrig nogensinde kigger efter en mand. Deres egen vækker vel næppe heller den store glæde og lyst, når de en dag bliver afsat i ægteskab.
Der var en rædselsvækkende optagelse af en grædende lille pige, der – uden bedøvelse – blev omskåret af en ældre mand, mens hendes mor stirrede stift frem for sig. Og der var optagelser af islamiske læger og præster, der sagde ét, når de talte til offentligheden. Så de fordømte skikken som farlig. Men når de blev opsøgt af en kvinde, der – iført skjult kamera – forgav at ville have sin datter omskåret, sagde de noget helt andet – de henviste til kvaksalvere i Kenya, Egypten og Somalia, der kan omskære pigerne, kendte sågar prisen.
En anden mulighed er at importere en kvaksalver – som regel ældre kvinder uden lægeuddannelse, men med stor erfaring i indgrebet. Det er billigt, hvis flere familier slår sig sammen. Men som formanden for de muslimske læger i Sverige sagde. Det er ikke så godt, for de er meget gamle og ser dårligt, så indgrebet bliver ikke udført præcist.
Den pågældende læge var engang blevet kontaktet af en familie, hvis datter var ved at forbløde, fordi hun havde fået foretaget sådan et kvaksalverisk indgreb af en gammel kvinde, importeret til lejligheden af flere forældre. Lægen kunne – eller ville – intet gøre, det drejede sig jo om en forbrydelse, der kunne koste ham hans bestalling. Mage til dobbeltmoral! Han kunne vel have hjulpet pigen og meldt de formastelige til politiet.
Den unge, smukke kvinde, der på klingende svensk fortalte, hvordan hun havde fået indgrebet foretaget i sin tid, var flyttet til Egypten, hvor hun ernærer sig som rejseleder for sine svenske landsmænd. Hun berettede gribende om, at hun på alle måder er imod denne unaturlige stækken af kvinder.
I Sverige er det forbudt at omskære piger. Det er ikke nævnt specifikt i loven, men hører under loven om mishandling og kan straffes med op til 10 års fængsel. Og der er tale om en såkaldt ”dobbelt strafbar” forbrydelse. Dvs. forbrydelsen er lige stor og strafbar for svenske statsborgere, om den foregår i Sverige eller et andet land, og de forældre, der får gennemført indgrebet, kan straffes.
Det mærkelige er bare, at det aldrig er
sket i Sverige. Til trods for, at flere tusind piger har fået gennemført det
ulovlige indgreb og går omskårne og ofte også indhyllede rundt i de svenske
storbyers ensformige forstæder, er der aldrig nogen, der er blevet straffet.
Bortset fra pigerne,
naturligvis. For blandt dem virker forældrenes – sikkert velmenende, men
aldeles middelalderlige – flerdobbelte straf. De dømmes til det smertefulde
indgreb, og de dømmes til efterfølgende tavshed – i skolen, hos lægen, og de
dømmes til aldrig at opleve lysten og glæden ved deres eget køn.
.
Den unge kvinde, der arbejder i Egypten som rejseleder, finder skikken
umenneskelig og uhyrlig på alle måder og ønsker den afskaffet. Men, som hun
sagde: ”Jeg kan aldrig nogensinde anmelde mine forældre. Jeg ønsker dem ikke
straffet. De gjorde det af kærlighed. Min far var bange for, at jeg skulle
kigge på drenge.”