Vi i Norden og Europa gør klogt i at holde hovedet koldt og ikke lade os rive med af USA’s magtkamp med Kina. Vi skal naturligvis værne om vore egne interesser i den voldelige verden, vi for tiden lever i, hvor det ikke bare er båden i Taiwanstrædet, der vipper faretruende, men verdensfreden.
USA føler sig truet på sin stormagtsstatus af Kinas voksende styrke og indflydelse i verden. Kina på sin side mener, at USA hæmmer helt legitime bestræbelser på at øge kinesernes levefod. Og har samtidig blikket stift rettet mod ambitionen om i 2049 at fejre 100-året for Det Nye Kinas oprettelse og genindtage sin naturlige plads i verden efter nederlaget mod briterne i Opiumskrigene i midten af 1800-tallet, efterfulgt af små 200 års ydmygelser fra Vestens side. Kina betragter USA som et ganske ungt land.
Alt det skal man holde sig for øje, når stormagterne går i clinch – og ikke lade sig hvirvle ind i ders stormagtskapløb. Vi i Norden og Europa har derimod en vigtig rolle at spille i at mane til besindighed, så de to ikke sætter verdensfreden over styr. Mere om det i mit seneste indlæg i POV International.