Blankt papir siger det hele

Da jeg så og hørte demonstranter i Kina råbe 习近平下台 ‘Xi Jinping xiàtái’ (Xi Jinping gå af) og 共产党下台 ‘Gòngchǎndǎng xiàtái’ (Kommunistparti gå af) på al-Jazeera forleden rejste hårene sig på mit hoved. Sidst jeg hørte kinesere ytre de udtrykkelige krav var på Den himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, hvor demonstranternes krav om medbestemmelse og større frihed blev bragt til tavshed af Befrielseshærens maskinpistoler og kampvogne. Nu gjalder råbene atter i Kina, hvor folk er udmattede og frustrerede efter snart tre barske covid år med tvangstests, indespærringer, udgangsforbud oma. Myndighederens brutalitet over for demonstranterne har fået mange af dem til i stedet at vifte med blankt papir og synge nationalsangen for at lufte deres frustration. Magthaverne har endnu ikke kommenteret demonstrationerne. Men de har faktisk lempet COVID-restriktionerne her og der. Det skriver jeg om i Kforum 1. december 2022

Mere fra min hånd om censur i Kina