Klumme i Metroxpres November 2001
Så sidder man dér – scenen er i sig selv original: fire udøvere af den kinesiske ”selvkultivering”, falun gong, optræder for elever på Journalistskolen i Nuuk. Eleverne lytter opmærksomt til, hvordan man bliver et bedre menneske – både fysisk og åndeligt – ved at udføre Mester Li Hongzhi’s simple øvelser; tømmer hjernen og gør yogalignende øvelser, så ånd og krop bliver renset, og energien kan strømme frit.
Øvelserne og hele Mester Li’s lære er baseret på en enkel formel om ”zhen,” shan” og ”ren,” som via en engelsk oversættelse er blevet til ”sandfærdighed,” ”godhed” og ”tålsomhed.”
De færreste kan være uenige om, at mennesker, der tilstræber at blive sundere, mere hensynsfulde og sanddru er til gavn for samfundet. Men de kinesiske myndigheder blev skrækslagne, da det i 1999 gik op for dem, at tusindvis af kinesere havde fundet Mester Li Hongzhi’s melodi fra 1992, da han udgav sin personlige fortolkning og sammensætning af en række budskaber og øvelser hentet i Kinas tusindårige traditioner for åndedrætsøvelser, meditation og simpel morgengymnastik. Siden flyttede mesteren til USA.
Kinas magthavere er velfunderede i landets lange historie, og de frygter – paranoidt – i Mester Li’s lære en trussel på linie med fortidens åndelige broderskaber, der gennem tiden har væltet kejserlige dynastier. En vældig – omend negativ – anerkendelse af Mester Li’s evner.
Hans lære er skarpt fokuseret på det enkelte menneske, ikke på at styrte Kinas enevældige Kommunistparti gennem over 50 år. Men Partiet har for længst sat folkets tillid over styr og efterladt et vældigt åndeligt og moralsk tomrum. Så budskaber som Li Hongzhi’s vækker gehør – og mødes af myndighederne med uhørt brutalitet over for udøverne.
De fire falun gong-udøvere fra Danmark kom til Grønland for at hverve sjæle, og så samlede de underskrifter mod den brutalitet, deres ligesindede udsættes for i Kina.
Mester Li har formået at give sine tilhængere skyklapper på, så de ser sig som fuldstændigt isolerede fra den øvrige verden – det være sig terrorangreb i USA eller de kinesiske magthaveres lige så grusomme overgreb mod f.eks. tibetanere eller muslimer – som derfor ikke er omfattet af hans budskab om sandfærdighed, godhed og tålsomhed. Det er kun de indviede – eller som udøverne kalder sig selv, ”de oplyste.”
Nuuk har omkring 15.000 indbyggere, og falun gong-udøvernes besøg har vakt lige så stor opmærksomhed som popgruppen TV2’s. På Journalistskolen blev der lyttet, noteret og lavet optagelser – og sågar prøvet øvelser.
De tilstedeværendes held var, at en kyndig sproglærer var på visit og gerne ville høre om disse mærkværdige tilrejsende. For han kunne, på baggrund af sit kendskab til engelsk, dansk og grønlandsk sprog og ikke mindst kultur, oversætte – sprogligt såvel som kulturelt – tålsomheden til et grønlandsk begreb, der har at gøre med den måde, man møder sin omverden på.
I Kina går falun gong-udøverne i døden for deres nye lære – og lærer, Mester Li – når de bukker under for politiets metoder. Så bogstaveligt tolker de budskabet om sandfærdighed og ”tålsomhed.” Og lige præcis sådan skabes nye martyrer.
Det var ganske tilfældigt, at sproglæreren kom forbi den fuldkommen harmløse dag på Journalistskolen i Nuuk. Men han fik mig til at tænke på, hvor der er andre her i verden, som vil – og kan – påtage sig at ”oversætte” og formidle kulturer og dermed være med til at fremme forståelsen. Og forebygge eksplosionerne mellem vor tids dramatiske budskaber og den arrogante insisteren på egne værdiers overlegenhed? Hvor er de, der kan oplyse os alle og ikke bare uddelegere deres ærinder til deres særligt ”udvalgte” og de ”indviede”?